Grundforløbet
I grundforløbet får du ikke karakterer i grundforløbet – hverken løbende i undervisningen (mundtligt eller skriftligt) eller standpunktskarakterer. Dog får du to medtællende karakterer efter prøverne i NV eller AP.
1.g
Dine første standpunktskarakterer i 1.g får du i slutningen af februar.
2.g og 3.g
I 2g og 3. får man standpunktskarakterer to gange om året, i november og slutningen af februar.
Om standpunktskarakter
Disse karakterer er en del af den løbende evaluering. Ved skoleårets afslutning får man standpunktskarakterer i de fag, der ikke afsluttes. I de fag, der afsluttes, får man en endelig standpunktskarakter. Læs mere om antallet af eksamener i et STX-forløb og udregning af karaktergennemsnit.
Klage over en karakter
Ønsker du at klage over en eksamenskarakter, finder du proceduren her:
Klager over gymnasiale prøver
Lovgrundlaget for karakterklager findes
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser
Se kapitel 10, §47ff
FAQ om karakterer og eksamener
Hvor mange eksamener skal man til i løbet af gymnasietiden?
Man skal aflægge 10 prøver i alt (minimum 3 skriftlige og minimum 3 mundtlige). I de 10 prøver indgår Studieretningsprojektet med tilhørende mundtlig eksamen og skriftlig eksamen i Dansk. For hvert ekstra fag på A-niveau, du vælger, får du en ekstra eksamen. AP og NV tæller ikke med i de 10 eksamener.
Hvor mange eksamener skal man til hvert år?
Man skal som udgangspunkt efter 2g have været oppe i mindst to prøver. Det er kun prøver på det højeste niveau, man har faget, der tæller. Dvs. har man været til eksamen i et fag i 1g, og vælger dette som valgfag i 3g, tæller 1g-prøven ikke med i de 10 eksamener.
I 1g og 2g er der desuden en række termins- og årsprøver.
Skal man altid til eksamen i et fag på A-niveau?
Hvis faget har en skriftlig eksamen, kommer man altid til eksamen skriftligt eller mundtligt (eller begge dele). Har faget ikke en skriftlig eksamen (fx historie), er det blot med i det normale udtræk. Du skal altid op i mundtlig SRP og skriftligt dansk.
Hvor meget tæller de forskellige niveauer i udregningen af gennemsnittet?
- A-niveau: Fag på A-niveau vægtes med 2 (tæller dobbelt). Har faget både en skriftlig og mundtlig eksamen tæller de hver med 1 (fx dansk). Historie vægtes med 2.
- B-niveau: Fag på B-niveau vægtes som udgangspunkt med 1,5. Har faget også en skriftlig dimension, vægtes med 0,75 til hver del (fx matematik B og engelsk B). Dog kan man i nogle B-niveau fag kun komme til mundtlig eksamen, hvorfor denne vægtes med 1,5, hvis faget udtrækkes.
- C-niveau: Fag på C-niveau vægtes med 1.
- SRP: SRP vægtes med 2.
- AP og NV: Almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb vægtes hver med 0,25.
Er der karakterbonus for ekstra fag på A-niveau?
- Ét ekstra fag på A-niveau: Gennemsnittet ganges med 1,03
- To ekstra fag på A-niveau: Gennemsnittet ganges med 1,06