Grundforløbet har til formål at hjælpe dig med afklaring af dit endelige valg af studieretning.

​I grundforløbet er der desuden fokus på overgangen mellem grundskole og gymnasium og din sociale trivsel.

Almen sprogforståelse (AP)

Almen sprogforståelse – eller bare AP – er en del af grunduddannelsen i 1.g.

AP skal give en introduktion til grundlæggende emner i sprog. Meningen er at faget skal fungere som en slags overgang mellem det, man lærer i grundskolen, og den måde man lærer sprog på i gymnasiet.

På den måde sikrer gymnasiet, at alle har samme forudsætninger i sprogundervisningen.

Hvad lærer man i AP?

AP er opdelt i to: en almendel og en latindel.

I almendelen møder man de forskellige områder eller emner, der er i sprogundervisni​ng. Man lærer naturligvis om grammatik, men man lærer også om alternative former for sprog, om sprogenes udvikling og om hvordan sproget er knyttet til kultur og identitet.

I latindelen lærer man at blive bedre til at beskrive sprog og grammatik – og her bruges latin altså som et eksempel. Det er ikke meningen man skal lære at læse eller tale latin, men man skal lære at forstå systemet bag sproget.

I AP-forløbet starter man med almendelen og først efter nogle uger kobles latin-delen på. Det er meget almindeligt at der er en lærer til hver del.

Hvordan bliver man bedømt i AP?

Når forløbet er slut, skal man til en skriftlig sluttest. I testen bliver man prøvet i det, der er blevet gennemgået i begge dele af AP, altså både almendelen og latindelen. Testen bliver afviklet elektronisk.

I det første modul af AP-forløbet kan læreren lave en såkaldt “screening”, som skal hjælpe læreren med at vurdere, hvad klassens elever har lært om sprog i folkeskolen.

 

På siden her kan du finde links til øvelser, oversigter, ordbøger og andet relevant materiale der bliver brugt i undervisningen.

Naturvidenskabelig grundforløb (NV)

blå bla

​​​​​​Screening i matematik

I løbet af de første par uger af grundforløbet bliver alle screenet i matematik.

Formålet er at afdække, om der er nogen, som skal tilbydes et målrettet brush-up kursus i en kortere periode.

Et sådan brush-up kursus vil foregå på et mindre hold (maks. 15 elever) med en fast matematiklærer tilknyttet i hele perioden. 

Screeningen består af kendte og ukendte spørgsmål. Eksempler på de kendte spørgsmål kan ses her: 

Matematikscreening – opgaver.pdf

Det er tilladt at øve sig hjemmefra.

Testen vil foregå elektronisk, så det er vigtigt at man kan sit UNI-login og at have computer med til de første matematikmoduler.